Kære Johnny Beyer, kære Nørrebro Handelsforening,Jeres opfordring til dialog med politikerne på Rådhuset er taget til efterretning.
Vi er dog nok på et par punkter ret uenige. Jeg har hele tiden været i dialog omkring Ungdomshuset, og det har mange andre politikere også været - har vi da alle sammen helt overset noget?
DE AUTONOME VIL IKKE!Jeg mener nok stik modsat hvad du har opfattelsen af, at politikerne har prøvet, prøvet og prøvet igennem tyve år - at skabe dialog om en løsning med de unge brugere af Jagtvej 69. Men der er stadig INGEN vilje fra styregruppen i Ungdomshuset. Der har faktisk aldrig været en vilje. For de autonome handler kampen slet ikke om et Ungdomshus, som de er fløjtende ligeglade med - det viser deres voldelige og destruktive adfærd jo. For de autonome handler det om en politisk kamp, og her fungerer Ungdomshuset blot som en kulisse, en bastion - og et mediemæssigt eldorado - grænsen mod resten af det samfund, som de autonome afskyr og hader - altså alle os andre - og den måde vi lever på og fungerer sammen i respekt for hinanden.
I GLEMMER HELHEDENHvordan gik det så med Kampen om Ungdomshuset? De autonome vandt, og Ungeren tabte. Og

resten af byen, borgerne og naboerne betaler regningen. Vi andre - og ikke mindst naboerne og de handelsdrivende på Nørrebro betaler dyrt for de autonomes revolutionære ballade, vold og hærværk i mediernes bedste sendetid. Dygtigt orkestreret fra den yderste venstrefløj. Uanstændig, respektløs og uacceptabel adfærd. Og nøje planlagt revolutionær kamp. Det synes jeg du fuldstændig har overset. Jeg mener personligt, at det er hamrende forkert, at du pludselig klandrer politikerne i København for den triste udvikling på dette sene tidspunkt. Men jeg accepterer naturligvis, at du har andre interesser at varetage - du er en dygtig og engageret formand for alle de forretningsdrivende på Nørrebro. At du pludselig beskylder politikerne for at stikke hovedet i busken mener jeg er skudt
langt forbi målet.
FOLDSHACK ER EN HYKLER - FONDEN ER ET TOMT MEDIECIRKUSPolitikerne har gjort alt, hvad de kunne. Naboerne har prøvet at skabe dialog i månedsvis, nogle i årevis. Måske er der tidligere taget politiske beslutninger, som du ikke er enig i, men det er vel fortid, og historien fortæller os, at de autonome fortsat, som hidtil har den totale magt over Ungdomshuset. De andre unge - brugerne - de er blot statister og de autonomes hjernevaskede legetøjssoldater, som formentlig ikke fatter hvad det hele i grunden går ud på. De unge har brug for tilhørsforhold, samvær, socialt netværk og derfor er de nemme at udnytte, misbruge og forføre til at deltage i de autonomes svinestreger.
Gennem simpel på mandagsmøderne sættes de udenfor indflydelse. Gemen pression og angsten for at blive holdt udenfor, blive isoleret, frosset ud af fællesskabet. Et såre effektivt politisk værktøj, som de unge autonome har gang i og mestrer til perfektion: Gruppepres og angsten for at blive isoleret.
BUTIKSEJERNES INTERESSER - OG VI ANDRES INTERESSERJeg vil naturligvis altid gerne debattere med dig og lytter altid til dine holdninger, læser faktisk samtlige dine nyhedsbreve og har set alle indslagene med dig på TV. Jeg undrer mig derfor en smule over dine beskyldninger på det seneste - altså efter at butiksruderne blev smadret på
Nørrebro. Fordi der i denne sag er et langt større perspektiv. Der er langt mere på spil end blot Nørrebro Handelsforenings interesser, som jeg i øvrigt respekterer. Jeg forstår ikke kun Jeres frustration og Jeres vrede – jeg deler den med Jer som alle andre voksne og reflekterende Københavnere!
Jeg synes faktisk, at du har gjort et fantastisk stykke benarbejde og har opnået en sjældent set høj synlighed i medierne på det sidste - godt gået Johnny. Hamrende professionelt! Du har førsøgt at mægle, og du er trådt ind i en kampzone med et fromt og fornemt ønske om at bidrage til freden på Nørrebro. Du tænker altså på andre end blot dig selv. Bliv ved med det!
DE AUTONOME ER MEDIELUDEREMen kampen om Ungdomshuset handler slet ikke om at finde fred og søge dialog. De unges behov for et rart sted at være synes fuldstændig glemt. Kampen handler nemlig om politisk revolution og manifestation: Afvisning af os andre og vores rettigheder på en trist og destruktiv facon.
Ekstreme venstreorienterede kræfter, som ikke har et gram respekt til overs for resten af samfundet. De kæmper deres egen hellige krig og er udenfor pædagogisk rækkevidde. De autonome har i gennem tyve år haft - og på dygtig vis beholdt magten over Ungeren. De anerkender ikke samfundets værdier og normer. De vil ikke snakke med os andre småborgerlige københavnere. De autonome er IKKE interesseret i dialogen. Fonden er IKKE interesseret i en løsning, for så ville hele kampen om Ungeren jo blot falde til jorden med et hult drøn.
ENHEDSLISTEN - TROR DE PÅ DEMOKRATIET?
Havde Fonden virkelig haft en ægte interesse i at medvirke aktivt til at finde en brugbar løsning, så kunne Fonden for længe siden have købt et hus til de unge for de mange millioner, som de påstår at råde over. Selv tvivler jeg stærkt på dén sag. Foldshack er den største hykler i den forbindelse, og dernæst kommer Enhedslisten, som fortsat opildner de unge til kamp og ballade. Stof til eftertanke?
Er vi slet og ret fuldstændig hamrende uenige heri, Johnny?
PLADS TIL OS ALLEJeg håber på en fortsat god og konstruktiv dialog også med dig og med Handelsforeningen, som konservativ BR-politiker valgt på Nørrebro. Men politikerne HAR altså talt i denne sag. Og retten har talt, og naboerne har talt. Hvad der efterhånden er blevet hverdag på Nørrebro? Et helvede af vold, angst og utryghed. Det er ikke acceptableble levevilkår i København anno 2006! Samfundet har talt. Københavnerne ønsker IKKE at støtte et anarkistisk, voldeligt og destruktivt ungdomshus, som udelukkende skal fungere som en autonom kampplatform for en politisk revolution, som har til hensigt at sabotere og undergrave vores samfunds grundpiller. Det handler grundlæggende om individets pligter og rettigheder, herunder dine og mine
.Jeg synes, at du glemmer at se situationen og historien i sin helhed. De autonome vil ikke dialogen. De har aldrig ønsket at medvirke til en fredelig løsning, som gavner de unge. De har nemlig deres helt egen agenda: Krig mod borgerskabet - kampen mod alle os andre Københavnere.
Bedste hilsener
Peter Schlüter
-