NEJ TIL VOLD! JA TIL ET UNGDOMSHUS!

Ærgerligt, at det kom så vidt, at vi nu for TREDIE gang i løbet af et halvt år, har oplevet Nørrebro hærget af voldelige optøjer og hærværk. Første gang i september sidste år, så d. 16. december 2006, endelig her sidst – og værst - i forbindelse med nedrivningen af Jagtvej 69. Vi kan kun takke politiet for en stor indsats. Det er et mirakel at ingen kom noget til.

Alligevel har det været en kæmpe belastning for mange mennesker i bydelen.
Utroligt at medierne ikke har interesseret sig mere for de mange naboer, der har levet med den daglige frygt og angst.
Heldigvis er mange så gået på gaden med løbesedler - og har taget afstand for volden.

Aktivisterne i Jagtvej 69 fik flere tilbud. Men de var afvisende hver gang. Ingen andre unge på Nørrebro har i de sidste 20 år været så privilegeret. Alligevel var der nogen omkring Jagtvej 69 der ville konfrontationen. Og de fik den desværre.
I øvrigt har Jagtvej 69 aldrig været brugernes. Huset var kommunens. Lige så lidt som den lokale folkeskole er forældrenes. Den er også kommunens. Det er en af de mange myter som har verseret.

En anden myte er at København ikke har noget ungdomshus. København har masser af tilbud til unge mennesker. Og vi arbejder hele tiden på at der bliver flere.

København har naturligvis også et selvstyrende ungdomshus. KRAFTWERKET i Valby giver de unge alle de muligheder, som brugerne omkring Jagtvej 69 efterlyste. Dog med to undtagelser. De unge i Valby lægger klar afstand til vold. Og så støtter man ikke politiske og religiøse projekter. Ellers lever man med total frihed.

Miljøet omkring Jagtvej 69 voksede ud af BZ bevægelsen. Derfra har mange taget traditionen for at udøve hærværk og vold med sig. Desværre.
Til de mange kreative unge mennesker der har haft deres gang i Jagtvej 69, er der kun at sige:
Kom nu videre! Og skil jer af med dem, der kun er interesseret i at slås i gaderne!

Af: Jan Andreasen, Medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne


backup

Kære Naboer på Nørrebro

Tak for jeres mail om Ungdomshuset og tak for jeres flyver. Jeg har fuld forståelse for at sidste weekends ballade på Nørrebro har været en stor belastning. Lad os håbe at roen fra de sidste par dage holder.

Voldelige optøjer som dem, der har hærget København de seneste dage er helt uacceptable og må høre op. Brændende biler, barrikader og brosten hører på ikke hjemme i et demokratisk samfund som vores. Vold kan aldrig tolereres, og vi kan under ingen omstændigheder acceptere den adfærd, vi har set i løbet af weekenden.

Københavnerne skal kunne færdes trygt rundt i byen. Vores børn skal kunne komme i skole og daginstitutioner, og københavnerne skal kunne parkere deres cykler eller biler på gaden uden at frygte for, at de bliver smadret eller brændt op af unge uromagere.

Selvfølgelig skal København være en rummelig by med en lang række tilbud – også tilbud, der støtter en bred ungdomskultur. Det har jeg arbejdet for. I Socialdemokratiet er vi sammen med de Radikale, SF og Enhedslisten gået langt for at finde en løsning, hvor de unge kunne fortsætte nogle af de mange gode og kreative aktiviteter et andet sted i byen. I næsten en måned har de unge haft et reelt tilbud om at gøre Stevnsgade 34 til et nyt ungdomshus. Det har de unge afvist.

Den afvisning står jeg uforstående over for. Jeg tror, at langt de fleste af husets brugere ville være tilfredse med denne løsning i Stevnsgade 34, som fonden og kommunen i fællesskab kunne have realiseret. I stedet for at arbejde konstruktivt for en løsning om at fastholde aktiviteterne, er de nu gået ind i rollen som ofre, som samfundet svigter. Det er ikke en løsningsorienteret måde at arbejde for byens mangfoldighed på. Og det er helt uacceptabelt, når det ender i vold og hærværk, som det gjorde i weekenden.

Med venlige hilsener


Ritt Bjerregaard

Kære Martin Stahl

Jeg har som resten af byens borgere de sidste dage fulgt situationen efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej meget tæt.

Som det også var tilfældet efter urolighederne den 16. december, er det skræmmende og oprørende at se København lægge gader til uromageres bål og brand. Uanset at de kun udgør en lille del af de mange, som har været på gaden de sidste dage, og uanset at spørgsmålet om et brugerstyret ungdomshus måske vil komme op igen på et senere tidspunkt, så er vores holdning klar. Vi vil under ingen omstændigheder forhandle med pistol for panden.

Det er sørgeligt, at vi er nået til, hvor vi er i dag, og at man i forhandlingsforløbet op til rydningen har haft nogle urealistiske forventninger til, hvad os politikere kan bidrage med. Men når det så er sagt, skal det i samme åndedrag tilføjes, at siden torsdag har det alene været en opgave for politiet at skabe ro. Vi skal ikke gå på kompromis med demokratiets spilleregler, og ikke under nogle omstændigheder skal vi anerkende, at man kan sætte sig ud over dem. Brosten og hærværk bidrager ikke til et konstruktivt forhandlingsklima – tværtimod.

Jeg har sammen med Det Radikale Venstre siden efteråret 2006 kommet med en del konstruktive løsninger, senest skolen ved Stevnsgade. Vi har dog med stor beklagelse konstateret, at de unge gang på gang har takket nej til vores forslag.

Ungdomshuset har alt andet lige været med til at give os en by med et bredt kultur- og ungdomsliv. Det handler selvfølgelig også om, at Ungdomshuset har integreret nogle af de unge, som det ellers er meget svært at integrere i de almindelige offentlige og foreningsmæssige rammer. Det er radikal politik i København, at vores hovedstad skal have et ungdomshus, men den mulighed synes pt. længere væk end nogensinde.

Med venlig hilsen

Klaus Bondam